Bliv en del af Copenhagen Beer Week!

Vi er på jagt efter spændende, sjove, skæve, lærerige og ikke mindst unikke events, som har til formål at fremhæve den danske øl. Det kan være alt fra unikke tap take-overs, særlige øl-og mad smagninger, en gourmetmiddag med dertil passende ølmenu, øl-yoga eller et ’nørdet’ oplæg om maltning, mæskning og gæring.

Som arrangør er der altså (næsten) ingen grænser for, hvordan du kan sætte dit præg på programmet. Vi kan især godt lide, når flere aktører finder sammen i nye konstellationer og hjælper gerne til med at formidle kontakt og matchmake.

Skrive gerne til Christian Thomsen med ideer til events, så hjælper vi dig videre: christian@thefoodproject.dk

Tilmeld en event

For alle events gælder:

  • Eventen skal afholdes fra d. 3.-11. oktober.

  • Alle er velkommen til at byde ind med arrangementer. Det er dog CPHBW, som kuraterer programmet og i sidste ende beslutter, om en event kommer med i programmet. CPHBW forbeholder sig retten til at redigere i alle eventtekster op til og under festivalen, for at sikre en enslydende kommunikation på festivalens kanaler. Husk derfor at tjekke jeres event inden programmet og billetsalget offentliggøres.
  • Tilmelding foregår via web-skabelon. I skabelonen udfylder I både praktiske data omkring arrangementet, samt en fængende beskrivelse af eventen og det billede, I gerne vil have vist på website og CPHBWs sociale medier. Husk at sikre jer, at vi har rettighederne til at bruge fotoet til ovenstående.

Arrangøren bestemmer selv om eventen skal være gratis eller om deltagelse kræver køb af billet. Såfremt der sælges billetter gælder følgende:

  • Alle billetter skal sælges gennem vores billetudbyder Madbillet.dk.

  • I skal oprette jer på madbillet.dk, så I kan få pengene udbetalt direkte. Vi guider jer igennem processen. 

  • CPHBW modtager - til deling med madbillet.dk - det gebyr, som pålægges billetten i købsprocessen. Events op til 100 kr. pålægges et gebyr på 10 kr. Billetter over 100 kr. pålægges et gebyr på 20 kr.

  • CPHBW påtager sig intet ansvar over for billetkøberne vedrørende arrangørens betalingsstandsning, konkurs eller eventuelle andre reklamationer fra billetkøber over kvaliteten eller afviklingen af eventen eller andre forhold vedrørende eventen, som derimod skal rettes mod arrangøren.

     

Markedsføring

  • Alle events skal markedsføres som et CPHBW-event. Det betyder, at I skal sørge for at tagge CPHBW på sociale platforme - facebook: @copenhagenbeerweek - instragram hashtag’es med #cphbw20
  • Logo og grafisk materiale ligger tilgængeligt her. Det er I velkomne til at bruge ifm. de events, som er en del programmet.
  • CPHBW vil kommunikere events og program på egne digitale platforme som website og sociale medier.
  • Vi vil herudover synliggøre CPHBW på plakater rundt om i byen samt andre relevante medier f.eks. annoncer og bannere alt efter, hvad økonomien tillader.