Sådan kan du være med i Copenhagen Beer Week

Vi bestræber os på at skabe et særdeles alsidigt, spændende program, der skal fejre det danske øl som den fantastiske velsmagende og mangfoldige drik, den er. Som arrangør vil du også i 2021 få mulighed til at byde ind med af én eller flere events og aktiviteter.

CPHBW ønsker i særlig grad at sætte fokus på relationen mellem mad og øl. For selvom vi i Danmark har haft gastronomisk revolution, så er øllet ikke endnu fulgt med ind på bordet for alvor – og det skal der gøres noget ved! Og øllet som kulturfænomen – både historisk og i dagens Danmark - fortjener bestemt også at tages i kærlig behandling og belyses fra flere perspektiver. CPHBW stræber derfor efter at inddrage sagkyndige og formidlingsglade fagfolk når fortællingen om – og smagen af – øl holder sit indtog i barer, restauranter, museer, gallerier, laboratorier og andre interessante institutioner.

Har du en idé til en event, du gerne vil have med som en del af Copenhagen Beer Week, så kontakt endelig projektleder Christian Thomsen på christian@thefoodproject.dk

Ellers følg med her på siden, hvor vi løbende opdaterer information om tilmelding og events.