Brug standpladsen som udstillingsvindue
Når I har en standplads, kan I sælge smagsprøver (maks. 8 cl.) og fadøl (0,2 l eller 0,4 l).
Det er op til jer at sætte prisen, men smagsprøver skal sælges via vores poletsystem.
Gæsterne køber båder smagsglas og poletter i festivalboden (CPHBW står for denne bod og ligeledes bemanding i alle dage). Glas + 4 poletter koster 50 kr. og glas + 10 poletter koster 100 kr. Omsætningen af poletter deles 50/50 mellem CPHBW og bryggeriet hvilket svarer til 4 kr. eks. moms for hver indleveret polet.

I må også sælge øl på dåse og/eller flaske, men disse er hovedsagelig tænkt til hjemmebrug og må derfor ikke sælges afkølet. Endvidere har I mulighed for at sælge merchandise.

Vær opmærksom på, at der ikke må sælges andre drikkevarer end øl, og at der ikke må sælges mad af nogen form. Det er ydermere ikke tilladt at lave aktiviteter med forstærket lyd.

 

Ansøg her om en standplads

Tilmelding og afbudsregler
Alle bryggerier, der er registreret i Danmark kan ansøge om en standplads på Øltorvet.
Frist for tilmelding er tirsdag den 15. juni 2021. Vær opmærksom på, at der pt. kun er plads til 31 bryggerier per dag, og, at bryggerier, som har købt ind i en CPHBW bryggeripakke har fortrinsret og derfor tilgodeses først. Du kan finde en oversigt over vores bryggeripakker her.

Tilmelding er som udgangspunkt bindende og standlejen opkræves forud. Ved afbud modtaget senest den 1. august refunderes 50% af standlejen. Ved afbud senere end den 1. august refunderes ingen standleje.

Små bryggerier er velkommen til at gå sammen og deles om en standplads - dette skal oplyses ved tilmeldingen.

Pris og inventar
Det koster 2.500 kr. per dag at leje en standplads og 4.000 kr. for begge dage. Prisen inkluderer et overdækket telt (eller container), som er udstyret med en stilladsbar på 2,5 x 0,6 meter og en strømpakke (1 stk. tri-stik / 230 Volt / 10 Amp. for max 2300 Watt belastning).

I kan vælge selv at medbringe fadølsanlæg og haner eller I kan leje udstyr til følgende priser:

  • Anlæg med 2 haner til 440 kr. // 2 ekstra haner koster 100 kr. – altså 540 kr. samlet
  • Kulsyre til 2 haner koster 285 kr.

Desuden følger affaldshåndtering, brandsluknings-materiale og sikkerhedsvagt også med i prisen.

Åbningstider
Når I har booket en standplads, skal den være åben for besøgende i disse tidsrum:

  • Fredag den 3. september fra kl. 12.00 – 21.00 (sidste udskænkning er kl. 21.00, standplads lukker kl. 22.00)
  • Lørdag den 4. september fra kl. 11.00 - 21.00 (sidste udskænkning er kl. 21.00, standplads lukker kl. 22.00)

Lagerplads og yderligere inventar
Der er godt med plads bagved standen. Vi har desuden to udstiller-lager på festpladsen, som vi bestyrer, og som I er velkommen til at bruge. Vi har en begrænset kapacitet på vores kølelager - kontakt os for en særskilt aftale herom.

Det er ikke muligt at medbringe eget telt eller køleskab. Vi har et begrænset antal stole til låns, men medbring gerne selv en stol.

Opsætning / Nedtagning
Opsætning foregår i følgende tidsrum:

  • Torsdag den 2. september fra kl. 10.00 - 15.00
  • Fredag den 3. september fra kl. 08.00 - 11.00 
  • Lørdag den 4. september fra kl. 08.00 - 10.00

Nedtagning foregår i følgende tidsrum:

  • Lørdag den 4. september fra kl. 20.00 - 22.00
  • Søndag den 5. september fra kl. 08.00 - 11.00  

Parkering
Tilkørsel på festpladsen ifm. transport foregår fra Rømersgade. Vi kan desværre ikke tilbyde gratis parkering for vores udstillere og henviser specifik til det store, underjordiske parkeringshus, der ligger direkte under Israels Plads (Q-Park Nørreport).

Forplejning
På Øltorvet udbydes forskellig slags mad fra vores lækre foodtrucks. Udstillere kan bestille mad på festpladsen til favorable priser.

Overnatning
Copenhagen Beer Week har forskellige hotelaftaler i det centrale København og kan tilbyde rabat ved bookning af værelser. Skulle I være interesseret i at høre mere er I meget velkommen til at rette henvendelse til os.

Corona
Opsætningen af Øltorvet tager sit afsæt i den aktuelle politiske aftale mellem regeringen og en række af Folketingets partier, omkring afviklingen af store udendørs begivenheder (pr. 6. maj 2021).
Vi har derfor valgt at reducere antallet af standpladser, tilpasset åbningstider og indarbejdet andre tiltag, der sikrer, at vi kan gennemføre en succesfuld - og tiltrængt (!) ølfest.
Vi er med andre ord meget optimistisk omkring afviklingen og vi glæder os!

Hvis vi, mod forventning, skulle komme i den situation, at en aflysning er nødvendigt, refunderes hele lejen uden nogen form for gebyrer e.l.